Når strømmen går, vandet forsvinder, eller vejret viser tænder, er det dem, vi bor tættest på, der er vores vigtigste livline. Myndighederne anbefaler, at vi alle kan klare os selv i 72 timer – men hvordan gør vi det i praksis i et helt almindeligt dansk nabolag, uden at det koster en formue eller kræver en bunker i baghaven?
Dette nærværende og praktiske foredrag er baseret på bogen “Forberedelse i Danmark” og er skræddersyet specifikt til grundejerforeninger, boligforeninger og private netværk. Jeg fokuserer på samfundssind og fællesskab, og tager fat på, hvordan vi bedst muligt passer på os selv og hinanden.
Hvad I får ud af vores aften sammen:
-
Konkret viden: En letforståelig gennemgang af de 5 vigtigste elementer i hjemmeberedskabet: Vand, varme, mad, kommunikation og sanitet.
-
Hands-on workshop: Jeg medbringer min “Nødkasse”, så I kan se, mærke og få inspiration til jeres eget udstyr.
-
Tryghed frem for frygt: Jeg fokuserer på praktiske, billige løsninger og hvordan man hjælper hinanden lokalt, så det ikke bliver for dommedagsagtigt.
-
Spørgetid (Q&A): Vi sætter god tid af til at besvare alle de praktiske tvivlsspørgsmål, I måtte sidde med.
Praktisk information & Booking:
-
Varighed: Ca. 1,5 til 2,5 timer (inklusive god tid til spørgsmål).
-
Fysisk levering: Ved køb af foredraget fremsendes to fysiske eksemplarer af min bog “Forberedelse i Danmark”
. Bogen kan med fordel læses af bestyrelsen inden arrangementet eller bruges som en præmie på aftenen. -
Kørsel: Kørsel afregnes efter statens takster (dette aftaler vi nærmere).
Sådan foregår det: Læg foredraget i kurven og gennemfør købet for at reservere jeres arrangement. Jeg ringer jer personligt op inden for 24 timer, så vi sammen kan finde den helt rigtige dato og tidspunkt for jeres forening!


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.